Jeg brugte min søndag til oprydning af vores kælder! Et hårdt og tidskrævende projekt!
Da jeg endelig var færdig, trængte jeg til en god kop kaffe og lidt sød musik i ørerne. Jeg fandt min nye hyggekrog på 1. salen ved soveværelset og nød det dér en times tid!
Hyggekroge er vigtige, og du kan sagtens have masser rundt i dit hjem. Der kan være noget med lyset, der nogle dage er perfekt ét sted og knap så perfekt et andet sted i huset, eller du kan bare ønske dig forskellige kroge ud fra det humør du lige er i!
Rigtig god uge, Kh Helle






















































































